af annemarie » 04 sep 2013 13:42
Jamen, jeg er fuldstændig enig med dig!
Du er bare utålmodig og skal passe på, du ikke falder i den fælde, der hedder: Hvis ikke, de andre gider, så gider jeg heller ikke! Du ved, hvor meget drev og website betyder for foreningens administration, og jeg er dig dybt taknemmelig for din indsats, men det tager tid at implementere ny og mderne teknologi på brugerniveau især i den del af foreningsdanmark, der har meget gamle traditioner. Det er noget nyt og noget gammelt, der støder sammen, og det støder også sammen indeni mennesker. Alle, der kommer forbi foreningshuset, ser computeren åben, og jeg viser tit systemet, hvor tingene ligger, hvordan man åbner, eller jeg laver en udskrift af noget, jeg skriver, mens de venter. Flere og flere af "de gamle" begynder at interessere sig for websitet og går på computerkursus rundt omkring, og jeg tilbyder altid en hurtig gennemgang på kontoret. Jeg har aldrig nogensinde hørt et ondt ord om den nye info-form, og kun 2 medlemmer har bedt om at få en papirudgave, så folk bruger det , men foreløbig kun passivt. Problemet er at få indarbejdet den interaktive praksis, men det vil komme helt af sig selv, og jeg tror, vi skal have tålmodighed i et par år, før vi ser resultat i form af aktiv anvendelse af mulighederne. På efterårsmødet vil vi præsentere hjemmesiden, herunder selvfølgelig Diskussionsforum, og her ønsker jeg ikke at lægge øre til dine beklagelser, for solvang-hf.dk er en eminent arbejdsform, jeg meget nødig vil opgive. Når Facebook er mere populært end Solvangs diskussionsforum, er det fordi foreningsarbejde og anvendt demokrati i det hele taget må vige pladsen for velfærd og individualisme.